Leje af BULHUSET
Tak for din interesse i at leje BULHUSET, Wollesgyde 10, 6200 Aabenraa. Huset er en meget gammel historisk konstruktion i Aabenraa centrum som indeholder flere lokaler. På 1. salen finder du husets største og meget æstetiske lokale. Dette lokale er ideelt til arrangementer såsom yoga, klangbad, cacao ceremonier, gruppemeditationer, åndedræts kurser, chanting sessioner, kurser af forskellig art samt andre arrangementer med flere deltagere.
Udstyr på 1. sal som er inkluderet i lejeprisen indebærer:
- Yogamåtter, yogablokke samt yogabælter, op til 20 deltagere.
- Stor whiteboard tavle, ideel til undervisning og kurser.
I stueetagen finder du udover vores køkken og entré, også vores store lokale som er ideelt til: Terapi, fysiske behandlinger af forskellig art (såsom massage, akupunktur, hypnose, body SDS mv.). Lokalet er også ideelt til gruppeterapi.
Derudover er der 2 x toiletter uden bad, vores the-køkken med kaffemaskine, elkedel, service til 12 personer. I køkkenet er der kaffe og the til fri afbenyttelse.
Priser
-
Timebasis 250 DKK
For hele huset. Afholder du et arrangement der kun varer en time, betaler du også for 15 min før og efter lejen dvs. kr. 375 DKK.
-
Heldagspris 1300 DKK
Fra 07:00-22:00.
-
Heldagspris (weekend) 1500 DKK
Fra 07:00-22:00.
-
Hel weekend 2500 DKK
-
En hel dag om ugen, pr. mdr. 3500 DKK
-
1/2 dag om ugen, pr. mdr. 2500 DKK
Enten fra klokken 07:00-15:00 eller fra klokken 15:00-22:00.
Skriv til os på info@unionyoga.dk hvis du ønsker at leje vores lokaler. Vi vil gerne høre lidt om dig og dit formål med leje af vores lokaler, samt hvad du kunne have af eventuelle behov til dit arrangement.
kontakt
AUMSHANTI I/S
Sønderskovvej 18
6360 Tinglev
Denmark
CVR-nummer: 43517937
E-mail: info@unionyoga.dk
Til dig som lejer
- Inventar bedes ryddet op og vi beder dig om at støvsuge lokalet/lokalerne som du har benyttet efter brug. Støvsuger findes i depotrummet på 1. sal.
- Radiatorerne stilles på 1,0 inden lokalerne forlades imellem oktober og maj. Der kan selvfølgelig skrues op mens huset er i brug. Terapirummets radiatorer bedes stå på frostfrit når lokalet forlades og døren lukkes til lokalet. Dørene til toiletterne lukkes inden huset forlades.
- Alt lys slukkes og affald medbringes når du går da der ingen skraldespande er tilknyttet huset.
- OBS på at alle vandhaner er lukket korrekt således, at de ikke står og drypper.